Lidt om mig
Min helt store passion er hunde.
Min mormor havde en schæferhund da jeg blev født, og jeg har været vild med hunde fra jeg kunne få øje på dem. Alle slags hunde. Store, små, racerene og blandinger. Hunde, hunde, hunde.
Inden ordet hundelufter overhoved fandtes, var det det jeg var. For 40 år siden havde jeg nøgler til 4 huse tæt ved mit hjem, og hver dag efter skole tog jeg min egen hund, og så hentede jeg de 4 andre, og så gik jeg 2 timer med dem.
Det var den bedste tid på dagen.
Jeg har haft hunde hele mit liv. Altid 2-4 stykker ad gangen, og de er med mig overalt.
I 25 år har jeg haft schæferhunde som mine “store hunde”, og de har været fantastiske – kærlige, børneglade, trofaste hunde, der har givet mig utrolig meget kærlighed. Sammen med schæferne har jeg haft et par små hunde af forskellige racer . Da min sidste schæfer døde 15 år gammel, besluttede jeg at jeg ville finde en race, som mennesker ikke automatisk havde en noget negativ holdning til. Det skulle være en race, der ville samarbejde og var menneskeorienteret, som jeg har været vant til.
Valget faldt på Australian Labradoodle. Deres evner som terapihunde gør dem også ideelle familiehunde. En anden fordel er at de bare ser dejlige og glade ud – de ligner bamser, så de fleste mennesker vil meget gerne hilse på dem, og børn elsker dem som regel. Ingen trækker deres hund væk, når de møder dem, og så fælder de ikke – endnu et plus.
I en familie med 5 børn er det vigtigt, at hundene kan fungere i liv og glade dage. De skal kunne slappe af og lægge sig, også når der løber en flok børn rundt og leger. De skal trives med andre kæledyr og have det godt med, at mange forskellige mennesker går ind og ud ad dørene.
Jeg kunne ikke have valgt en bedre race. Australian Labradoodle lever op til det hele og mere til.