Er der noget bedre end en god hundetur?

Er der noget bedre end en god hundetur? Det er bare den bedste tid på dagen.

Jeg er så heldig, at jeg flere gange om dagen har mulighed for at gå både i skoven, i plantagen og på stranden. Hunde, der løber glade af sted og leger – det er bare så dejligt. Jeg bliver i så godt humør af det.

I Bernstorffsparken er der altid hunde. Alle mulige slags, store små, så utrolig mange forskellige racer.

Det er en fornøjelse at gå med labradoodler. De er altid glade, sociale og venlige.

Det er dejligt, at man altid kan gå af sted med hunde, der bare er imødekommende; både over for andre hunde og for alle de mennesker, der bare lige må røre, fordi de ser så bamseagtige og lækre ud.

Bor du inden for køreafstand, så kan det klart anbefales at tage turen dertil og få en god hundeoplevelse. Det er lidt som at komme i hundelegeland. Man møder altid nogen man kan følges med, hvis det er det man har lyst til, og ens hund får hilst på en masse forskellige hunde – det er en god ting.